Curriculum vitae 2026

Sarah
Borger

Kommunikationskonsulent
Sarah Borger
01

Kort fortalt

Fagnørd med praksis-, ledelses- og rådgivningserfaring — jeg tager en kommunikationsindsats fra idé til færdigt produkt, med en journalistisk baggrund og en strategisk, tværmedial tilgang til både digitale og traditionelle kanaler. Min store kærlighed er civilsamfundet, og jeg har brugt det meste af mit arbejdsliv på at gøre dets arbejde synligt og slagkraftigt.

02

Den anden side af håndværket

Redaktionelt orienteret kommunikatør, der trives med at gøre komplekst stof klart og skarpt uden at miste dets faglige tyngde. Jeg har redigeret en række fagbøger og publikationer og håndterer processen fra research og redigering til publicering og koordinering af mange involverede parter. Jeg motiveres af stof uden hurtige svar.

03

Hvor jeg har været

Kommunikation og presse
CFSA

Redaktionelt arbejde og udvikling af indhold med fokus på formidling af viden om civilsamfund og frivillighed. Redigerer og bidrager til udgivelser, artikler og analyser og arbejder med at gøre kompleks viden klar, anvendelig og tilgængelig. Udvikler og driver website, producerer indhold (artikler, nyhedsbreve, grafik, foto og video) samt varetager sociale medier. Indgår i tværgående samarbejder om analyser, udgivelser og arrangementer.

~17.500LinkedIn-følgere (næsten fordoblet i perioden) 380.000årlige besøg på hjemmesiden ~2.200bogbestillinger i 2025

UddybningJeg stod for pressehåndtering, udgivelse af bøger og rapporter, strategisk SoMe-arbejde og drift af hjemmeside, og understøttede løbende mine kollegaers kommunikation. At holde disse discipliner samlet om ét konsekvent brand på tværs af platforme, med blik for både interne interessenter og eksterne målgrupper, var i sig selv en betydelig opgave. Bemandingen ændrede sig undervejs, fra at jeg i en periode varetog området alene, til at flere kollegaer og en studentermedhjælper kom til, og jeg holdt fast i den strategiske retning på tværs af disse ændringer i tæt og godt samarbejde med kollegaerne. Jeg afholdt desuden kurser for foreninger i emner spændende fra pressehåndtering og SoMe-strategi til, hvordan en kommunikationsindsats omsættes til reel effekt.

Hvad jeg er mest stolt afJeg er stolt af de bøger, jeg redigerede og udgav i denne periode, herunder "Få Frivillige" om rekruttering og motivation samt en gennemgribende genudgivelse af "Frontløbere for Frivillighed" til kommunale frivilligkonsulenter, hvor jeg formidlede fagligt tungt stof til en bred, praktisk brugergruppe. Jeg er også stolt af det samarbejde, jeg havde med mine kollegaer gennem en periode, hvor CFSA mistede størstedelen af sin bevilling og måtte reducere medarbejderstaben markant, og hvor vi sammen fastholdt kommunikationsindsatsen og det faglige niveau.

Indehaver af Sarah Borger Kommunikation
Sarah Borger Kommunikation

Selvstændig virksomhed med kurser, strategisk rådgivning, grafik/layout, webdesign og branding for NGO'er og frivillige foreninger.

"Hun kunne omsætte vores idéer om hvad kataloget skulle kunne til rent faktisk at få det til at leve." — Helene Holbeck Kannegaard, CISU (kunde)

UddybningJeg rådgav typisk mindre organisationer med begrænset intern kapacitet på kommunikationsfronten, og fungerede reelt som deres udlagte kommunikationsafdeling. Rådgivningen tog ofte udgangspunkt i et konkret problem, som kunden selv definerede, men handlede som regel om noget mere grundlæggende: manglende strategisk retning eller uklar målgruppeforståelse. Jeg afholdt både faste og skræddersyede kursusforløb, tilpasset den enkelte organisations behov, og løste derudover opgaver inden for grafik, layout, webdesign og branding.

Hvad jeg er mest stolt afJeg er stolt af de kurser, jeg afholdt i denne periode, og af den brede rådgivning, hvor jeg kunne hjælpe organisationer med at se igennem et umiddelbart problem til den egentlige, strategiske udfordring bagved. Det krævede en evne til hurtigt at forstå en organisations felt og målgruppe, og til at omsætte den forståelse til konkrete anbefalinger.

Sarah Borger har i 2021 udarbejdet kataloget "Otte måder at engagere danskere i global udvikling – Inspiration fra det danske civilsamfund". Sarah gennemførte grundige interviews med en række organisationer og samlede deres inputs til et let læseligt og inspirerende katalog. Sarah gik til os og til opgaven med stor energi, og hendes store erfaring med kommunikationsarbejde i det danske civilsamfund gjorde, at vi kunne have mange gode faglige snakke om emnet. Hun satte sit præg på det endelige resultat både via sin faglighed indenfor området og som skribent. Hun kunne omsætte vores idéer om hvad kataloget skulle kunne til rent faktisk at få det til at leve. Sarah er fleksibel at arbejde sammen med. Hun gik op i at få alle interviewene gennemført med alle de udpegede organisationer og ikke kun dem, der lige havde tid til at starte med. På den måde kom vi bedre i mål med det færdige produkt. Vi vil klart anbefale Sarah til andre og tænke på hende igen til lignende opgaver.

Helene Holbeck Kannegaard
Advisor, CISU – Civilsamfund i Udvikling · Sarahs kunde · LinkedIn-anbefaling, januar 2022
Specialkonsulent
Frivilligrådet

Projektansat ved siden af egen virksomhed til at understøtte den strategiske udvikling af kommunikationsarbejdet og lanceringen af en række større rapporter og indsatser.

"Med sin skarpe strategiske briller har hun været med til at gøre vores kommunikation stærkere og mere slagkraftig." — Claus Wendelboe, Frivilligrådet (tidligere leder)

UddybningJeg understøttede kommunikationsteamet fagligt i arbejdet med at lægge de første skridt til en kommunikationsstrategi. Derudover bidrog jeg til lanceringen af flere større indsatser, herunder en rapport og et spil, blandt andet ved at få produceret promoverende videoer til formålet.

Hvad jeg er mest stolt afJeg er stolt af at kunne gå ind i en afgrænset periode og hurtigt bidrage fagligt til et team, der stod midt i en presset situation, og af at være med til at få konkrete lanceringer godt fra land, selv i en kort og intens ansættelsesperiode.

Sarah har været en kæmpe gevinst for Fællessekretariatet for Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet. Med sin skarpe strategiske briller har hun været med til at gøre vores kommunikation stærkere og mere slagkraftig. Hendes rådgivning og evne til at samarbejde på tværs af faggrupper er virkelig guld værd. Jeg kan kun give mine allerbedste anbefalinger til Sarah Borger. Vi kommer helt sikkert til at samarbejde igen!

Claus Wendelboe
Pens. Sekretariatschef, Det Centrale Handicapråd og Frivilligrådet · Sarahs tidligere leder · LinkedIn-anbefaling, november 2021
Redaktør
DAPP (Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, Udenrigsministeriet)

Redaktionelt ansvar for formidling af historier om danske NGO'ers indsatser i Mellemøsten og Nordafrika under Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram. Arbejdede tæt med skribenter og organisationer om udvikling, redigering og publicering af indhold.

Afholdt storytelling-workshops for partnerorganisationer i Danmark og Jordan

UddybningJeg var redaktør på et velkendt og omfattende nyhedsbrev samt på hjemmesiden, begge med journalistisk tilgang til formidlingen af NGO'ernes arbejde. Derudover afholdt jeg workshops i storytelling for partnerorganisationer, både i Danmark og i Jordan, og var med til at udvikle undervisningsmateriale til skoler om emnerne.

Hvad jeg er mest stolt afJeg er stolt af workshopsene i storytelling, som jeg oplevede som særligt fede og meningsfulde at stå for, og som gav mulighed for at formidle journalistisk metode på tværs af organisationer og landegrænser.

Kommunikationschef
DFUNK

Jeg og en lille, formidabel gruppe medarbejdere stod for kommunikationsindsatsen hos DFUNK, en ungdomsorganisation for unge flygtninge i Danmark, samt for en række formidlingsprojekter, herunder udvikling og udgivelse af undervisningsmateriale.

Stod bag "Flygtninge Fortæller" — landsdækkende turné hvor unge flygtninge fortalte deres egen historie

UddybningArbejdet var operationelt og all-round på tværs af kommunikationsdisciplinerne, i en periode hvor DFUNK og feltet omkring unge flygtninge havde stor presseopmærksomhed i forbindelse med den såkaldte flygtningekrise i 2015. Vi udviklede undervisningsmateriale og stod for vidensdeling om flygtninge og flugt målrettet unge danskere, og gennemførte en række formidlingsprojekter, der skulle nedbryde afstanden mellem unge flygtninge og deres danske jævnaldrende.

Hvad jeg er mest stolt afJeg er mest stolt af "Flygtninge Fortæller", hvor en række unge flygtninge fortalte deres historie fra scener rundt om i Danmark. Projektet blev en stor succes og gav en direkte, personlig stemme til en gruppe, der ellers ofte blev talt om frem for talt med.

Chefredaktør
RÆSON

Overordnet redaktionelt ansvar for magasinets indhold. Arbejdede med udvikling, redigering og prioritering af artikler samt lancering af undervisningsmateriale, bogudgivelser og et stort antal events.

UddybningSom chefredaktør tilrettelagde jeg alt indhold og ledte et lille hold af faste deltidsredaktører samt en kreds af mere eller mindre faste skribenter. Ved siden af det redaktionelle arbejde redigerede jeg antologier, udviklede undervisningsmateriale og stod bag et stort antal events.

Hvad jeg er mest stolt afJeg er mest stolt af den redaktionelle linje, jeg fik sat for magasinet i perioden, og af at få undervisningsmaterialet og bogudgivelserne ud over den faste læserkreds, så flere fik adgang til stoffet.

04

Ude i verden

MENA-regionen
Fra 2012 og frem

Adskillige rejser både privat og professionelt til MENA-regionen, ikke mindst i forbindelse med ansættelsen hos Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram.

Egypten
Fra september 2011

Ca. 1 års research og arbejde som freelance journalist fra Cairo, med fast dækning af Det Arabiske Forår for magasinet RÆSON.

Syrien & Levanten
Fra august 2007

Ca. 1,5 års ophold i Damaskus med uddannelse og rundrejser i Jordan og Libanon.

05

Hvor jeg har lært det

Cand.comm.
Roskilde Universitet · 2009 – 2013
BA, Arabisk og erhvervskommunikation
Syddansk Universitet · 2005 – 2009
Kurser og certificeringer
Juli 2013 – i dag

Løbende kurser i Adobes univers, digital markedsføring, CMS, adfærdsdesign, AI i kommunikation mv.

Certificeret i Advanced Social Media Strategy
Hootsuite & S.I. Newhouse School of Communication · Januar 2021
Certificeret i opstart af virksomhed
DJ Kickstart v. Anne Rohde, Dansk Journalistforbund · Juni 2020
06

Det jeg arbejder med

Grafik, foto og video

Adobe InDesign Photoshop Premiere Pro Adobe Express Canva

Web

WordPress (Elementor) Drupal

Desuden

Microsoft 365 ChatGPT Claude

Har styr på basisværktøjer inden for vibecoding, som mit online CV er bygget med.

Sprog — Flydende: dansk, engelsk. Taler og forstår: arabisk, tysk.

07

Tillidshverv

Medlem af Højskolebladets redaktionspanel
2021 – 2024
Bestyrelsesmedlem, SR Bistand
Rådgivnings- og frivilligcenter på Nørrebro · 2021 – 2023
Stifter og bestyrelsesmedlem, Højskolen VIRKE
Forening til etablering af en højskole på Nordfyn · 2020 – 2025
08

Uden for arbejdet

Jeg er 45, gift med Bogdan, mor til tre vidunderlige unger, vild med syndige ting som kaffe og vin, elsker en god diskussion, cykler i alt slags vejr, er mere eller mindre født med en interesse for, hvad der foregår i resten af verden, og har en helt særlig plads i mit hjerte til alle idealisterne og ildsjælene.

09

Ting jeg har skrevet og redigeret

"Mellemøsten i krig"
RÆSONs Forlag · 2014 · Redaktør

En antologi med analyser af konflikterne i Mellemøsten. Bogen samler eksperter og giver et overblik over regionens politiske dynamikker og fremtidsscenarier.

"Kina og verden"
RÆSONs Forlag · 2014 · Redaktør

En introduktion til Kinas rolle i international politik med bidrag fra forskere og analytikere.

"Grækenland vs. Europa"
RÆSONs Forlag · 2015 · Redaktør

Undervisningsrettet udgivelse om eurokrisen og forholdet mellem Grækenland og EU.

"Kampen om Mellemøstens fremtid"
RÆSONs Forlag · 2016 · Medskribent og redaktør

Antologi med danske eksperter om udviklingen i Mellemøsten efter Det Arabiske Forår.

"Samtaler, der kræver mod"
CFSA's Forlag · 2022 (3. udgave) · Redaktør

Praksisnær fagbog om svære samtaler i frivilligt socialt arbejde, med konkrete metoder og refleksioner om etik, relationer og grænsesætning.

"Få frivillige?"
CFSA's Forlag · 2024 · Redaktør

Hands-on håndbog med værktøjer og strategier til at rekruttere og fastholde frivillige i sociale organisationer.

"Indblik i SMO-land" (kort version)
CFSA's Forlag · 2024 · Medskribent og redaktør

Kondenseret analyse af små og mellemstore organisationers vilkår, udfordringer og udviklingstendenser i civilsamfundet.

"Frontløbere for frivillighed"
CFSA's Forlag · 2026 (2. udgave) · Redaktør

Redaktør på genudgivelsen af en central udgivelse om frivillighedens udvikling og betydning i Danmark, med opdateret relevans for nutidens civilsamfund.

"Otte måder at engagere danskere i global udvikling – Inspiration fra det danske civilsamfund"
CISU · 2021

Katalog baseret på interviews med en række danske civilsamfundsorganisationer.

Som forfatter har jeg haft den udsøgte fornøjelse af at få hjælp af og sparring med redaktør Sarah Borger. Hendes blik for den røde tråd er ganske enestående. Hun formår hurtigt at sætte en klar præmis og skære ind til historiens essens. Hendes feedback er altid konstruktiv, ærlig og leveret med et positivt sind, der løfter processen. Samtidig har hun et skarpt øje for detaljen, som gør en afgørende forskel i det færdige værk. Sarah er ikke bange for at udfordre teksten, men gør det med respekt og præcision. Hun har en særlig evne til at 'læse' hovedpersonen og dermed styrke fortællingens indre liv.

Dorthe Løwendahl Bomann
Forfatter til "Når vi ånder i takt" og "Vilde fugle flyver" (Lindhardt og Ringhof)
10

Lad os snakke

Skriv til borger.sarah@gmail.com eller find mig på linkedin.com/in/sborger.

Referencer stilles naturligvis til rådighed efter aftale.